Blog

Oprindeligt hed det Bjørnebrogade. Man mener det er Københavns ældste gade, der gik fra Roskilde til færgestedet ved Højbro. En Bjørn var en form for dæmning der skulle have ligget ved vådområdet ved Nørreport. Allerede dengang solgte bønderne slagtervare her. Derfor skiftede den navn til Kjødmanger gade. Som så med tiden blev til Købmagergade. Den mest berømte bygning er Rundetårn med Trinitatis Kirken. I gaden ligger Københavns ældste stadigt eksisterende butik, som er Petitgas hattebutikken i nr. 5 der har ligget der siden 1857. Her er også Danmarks ældste postkontor, men med nedlæggelsen af postvæsenet er det også lukket nu.
Bestil en spændende tur med Bo i Byen, og hør mere om København historie.

Billeder fra Stadsarkivet.

Pladsen er opkaldt efter Frederik den III´s dronning Sophie Amalie, som fik sit eget lille lystslot bygget her. Der blev også opført et lille teater der mest blev brugt til opera. I 1689, var der en stor forestilling, og under den udbrød der brand i det tætpakkede teater. Mange af tilskuerne var børn, og man antager at 180 mennesker omkom. Det var ikke hvem som helst, men kongelige og adelige, og nogle af de fineste mennesker i København.

Derefter gik der 60 år før man begyndte at bygge igen herude. Frederik V forærede grundene for at fire familier (Schack, Moltke, Brockdorff og Levatzaus) kunne opføre hvert deres palæ, men kun hvis det blev efter den kongelige plan for området. De 4 familier var blandt andet blevet rige på slave og sukkerhandel i Caribien.
Også dengang var der vennetjenester og korruption.
Dengang boede Kongefamilien på det nuværende Christiansborg, men da det brændte i 1794, overtog kongefamilien et af palæerne. Og siden alle fire bygninger.

Statuen på midten er af Frederik V, og det tog 20 år for den franske skulptør Saly af lave den. Det kostede også spidsen af en jetjager, og blev finansieret af ØK – Østasiatisk Kompagni.
Det er først i år at pladsen er blevet lukket for biltrafik.
Vagterne står der 24 / 7 og to timer ad gangen.

Pladsen er opkaldt, efter en ejendom der lå her tilbage fra slutningen af 1600-tallet, som en gammel teglgård, dvs. et teglværk, som har udnyttet den gode ler jord, til at producere mursten til København. Gården havde Blåglaserede tagsten, og derfor fik den navnet Blågård.
Det udvikler sig til et lyssted, som ligger uden for byen. I 1706 køber Frederik IV´s bror, Prins Carl stedet, og det forbliver på kongelige og adelige hænder indtil 1777 hvor det sælges som klædefabrik. Blågården brænder i 1823, og da byggeriet bliver frigjort i 1850erne bliver Blågårdgade anlagt. Der hvor pladsen er i dag bliver et jernstøberi anlagt af Anker Heegaard i 1823. Fabrikken lå ret dårligt placeret midt i et voksende beboelses kvarter. Den blev drevet af kulfyrede dampmaskiner, og filtre på skorstene var en ukendt ting på den tid. Så tagene omkring Blågårds Plads blev sorte af kulstøvet fra fabrikken.
I 1889 flytter jernstøberiet, og den nuværende Blågaards Plads bliver anlagt. Pladsen får sit nuværende udseende efter 1913 hvor kommunen vedtog den forsænkede plads med granitfigurerne af Kai Nielsen. Derved blev det perfekt til datidens og nutidens folkemøder
I dag er det et godt hænge ud sted, og dejligt at drikke øl på Kroteket.

Der er egentlig ikke så meget plads over den langstrakte boulevard i Frederiksstaden. Den er opkaldt efter den lille plads der ligger der hvor Lille og Store Strandstræde mødes. Oprindeligt var det en kanal der gik ind i byen, ligesom Nyhavn, men den blev tilkastet i 1755, og så opstod pladsen. I den ene ende – op mod Bredgade, står statuen af Christian X, og i den anden ende ligger Ofelia Plads og Skuespilhuset. Det var herfra at Oslobåden og Bornholms Trafikken sejlede fra i ikke så gamle dage.

Under pladsen er der i 2010erne bygget et et kæmpe anlæg til vandopsamling i tilfælde af skybrud.

Engang var det byens Halmtorv, og Vesterport lå her på pladsen.
Bønderne kom ind af porten, og solgte Hø og Halm, både til de mange køer og heste der boede i byen, og til at fylde halm i dynerne og i sengene. På torvet lå der også hoteller, så besøgende til byen hurtigt kunne finde et sted at overnatte. Palads Hotel og Hotel Kong Frederik er de eneste, der er tilbage.
Halmtorvet var præget af at voldene lå klods op af. Vestervoldgade gik langs Voldene, og det var her Tivoli åbnede i 1843. Porten blev revet ned i 1857, og der blev fri adgang til at komme ind i byen døgnet rundt. Samtidigt blev det tilladt at bygge udenfor voldene, og brokvartererne opstod.

Halmtorvet blev til Rådhusplads da Martin Nyrups Rådhus åbnede i 1905. Rådhuset og pladsen var inspireret af rådhuset i Siena i Toscana i Italien. Lokummerne under pladsen var kendte for trækkerdrenge, og mødested for bøsser.
Nu er der åbnet Metro Station, og på et tidspunkt skal Dragespringvandet flyttes ind midt på Pladsen. Billede fra Københavns stadsarkiv

Kongens Have blev anlagt i 1606 af Christian IV, sammen med Rosenborg Slot. København var en meget snavset by, der var mange husdyr, åbne kloakker, alt lorten endte i kanalerne omkring Kongens bolig på Københavns Slot (Christianborg Slot), og voldgraven rundt om slottet var fyldt med lort. Bogstaveligt talt.

Så kongen fik et nyt slot bygget uden for byen, for den gamle bymur gik langs vores dages Gothersgade. Og så fik han en have, som skulle forsyne hoffet med frugt og grønt og blomster. Der var også fiskedamme.
Christian IV døde og de efterfølgende konger mistede interessen for slottet og haven. Så den groede til og blev ikke brugt. Indtil Struensee fik magten og lod offentligheden få adgang til Haven i 1770.

Haven er anlagt i overensstemelse med barokkens principper med lige gange, og at naturen er behersket. De to store gange igennem haven hedder Kavalergangen og Damegangen. Hegnet rundt om Haven blev bygget i 1803, og det samme gjorde de små pavillion-butikker, som skulle give lidt liv i Gothersgade.