Det var den vej der gik som en ringvej rundt om voldene, men inden for Søerne. Hvis du skulle fra Vesterport til Østerport, kunne det godt være lettere, at ride udenom byen, i stedet for igennem de små snoede overbefolkede stinkende gader. Efter sigende skulle den have sit navn efter engang hvor Christian IV kom kørende med sit følge, hvor han så mødte en bonde, der ikke havde tænkt sig at flytte sig for kongen. Kongen skulle så have beordret sin vogn til siden, for at bonden kunne komme forbi. ”Så far da i mag”, skulle kongen have sagt til bonden. En anden historie er, at vejen var i så dårlig stand, at man ikke kunne køre hurtigt, og derfor fik den tilnavnet ”Far i mag”.
En gåtur af Farimagsgaden fra Vesterbrogade til Østerbrogade vil blandt andet bringe dig forbi Shellhuset, som blev angrebet af engelske fly i marts 1945, Ørstedparken og Botanisk have, som er dele af de gamle volde, Vajsenhuset, som er en skole for børn med kun én forældre, Det Gamle Kommunehospital, som i dag er Københavns Universitet, Kartoffel Rækkerne, bygget til B&W arbejdere og helt nede ved Østerbrogade Holmens Kirkegård, som stadig er i brug.
Blog
Hvorfor hedder det Vimmelskaftet ?
Det er en af de ældste gader i København, men hvorfor hedder den Vimmelskaftet? Gaden har navn efter et svingbor, da den havde mange skarpe hjørner, som man skulle igennem. Dengang var der ikke nogen Nygade (den er nyere, som navnet siger), så for at komme fra Amagertorv til Gammeltorv, skulle man op af Vimmelskaftet, til højre af Skoubogade (Skoboderne), til venstre af Skindergade og til venstre ved Gammeltorv. Der var en snoet vej at gå, så den fik navn efter en af de mest snoede ting vi kender.
Den mest bemærkelsesværdige bygning er Helligåndskirken, som ligger bag hegnet midt på gaden. Det er også en af Københavns ældste bygninger som stammer fra 1400 tallet, og som har overlevet bybrande og krige.
I 1962 besluttede København at der skulle laves en gågade fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, som også indbefatter Vimmelskaftet. Der var mange protester fra de handelsdrivende, som mente at det ville ødelægge deres forretning. Det blev lige omvendt. Omsætningen steg og i dag er der ingen der taler om at åbne gaden for biler igen. I de seneste år er der kommet flere tomme butikker på Vimmelskaftet og resten af strøget. Grådige ejendoms spekulanter med Kirk Christiansen (Lego) i spidsen presser priserne op, så butikkerne ikke har råd til at ligge der.
Hvorfor hedder det Torvegade?
Torvegade går fra Christmas Møllers Plads og til Knippelsbro. Den blev anlagt sammen med Christianshavn i 1620erne, og blev dermed en del af vejen for Amagerbønderne, når de skulle bringe vare til København. Med tiden kom Christianshavns Torv (Som dengang hed Børnehus Torv) til at erstatte Amagertorv som byens grøntmarked. Torvegade var opdelt i to: Lille Torvegade der gik fra Torvet til Knippelsbro og Store Torvegade der gik fra Torvet til Volden.
Den mest markante bygning i gaden var uden tvivl kvindefængslet, der lå overfor Christianshavns torv, der hvor Lagkagehuset ligger i dag. Det var et råt sted, hvor der herskede hård disciplin, og hvor de indsatte ofte var psykisk syge. Det startede som børnehus, hvor hjemløse børn blev taget ind for at lære et håndværk. Halvdelen af børnene døde, og 20% flygtede.
I 1928 skulle Torvegade udvides i bredden, og fængslet blev revet ned sammen med hele den nordlige (Ulige numre) side af gaden. Det er derfor alle husene på den ene side er bygget i 1930erne. Det var for at det skulle være lettere for trafikken at komme frem og tilbage mellem Amager og København.
Kongens Nytorv er Københavns største Plads
Kongens Nytorv blev grundlagt af Christian V i 1670. Det er ham der sidder på hesten i midten. Før det lå Østerport her, men da København blev udvidet nordpå med Frederiksstaden, Nyboder og Kastellet blev Østerport flyttet til hvor Stationen af samme navn ligger i dag. Hovedvagten lå her på Kongens Nytorv, så her sad soldaterne og ventede på at der skulle ske noget. Det var også her at soldaterne blev afstraffet. Kongens Nytorv blev mest brugt til militær parader og excersits for byens soldater. Her kunne de øve i at gå i rækker og i takt. Her stod galgen for desertører og mytterister. I nogle tilfælde skulle soldaterne spille terning om hvem der skulle hænges, og hvem der slap.
Nyhavn blev anlagt samtidigt, så der var en havn der gik ind til midten af København, og som gav en større fornemmelse af at det var en søfartsby. Kongen bestemte at der kun måtte bygges fornemme bygninger omkring torvet. Den første var Charlottenborg som blev bygget af Ulrik F. Gyldenløve og den næste var Thotts palæ, som i dag huser den franske ambassade.
Krinsen omkring rytterstatuen i midten blev opført i barokstil i 1688.
I dag er metroen færdig, Københavns version af jetsettet hænger ud på pladsen og i gaderne bag ved D´Anglaterre.
Hvor ligger bibliotekshaven?
Det er af de små oaser midt i byen, som kun få kender. Den ligger mellem fine bygninger som nabo til Christiansborg. Haven opstod, da Christian IV ønskede at bygge en havn som en del af Københavns Slot, som er det nuværende Christiansborg. Det skulle være en krigshavn, hvor det var muligt at udruste skibene til kamp. Der blev anlagt tre moler ud fra Slotsholmen, hvor der blev opført bygninger, hvorfra skibene kunne blive udrustet. Så kunne de store sejlskibe blive trukket rundt fra kaj til kaj og få forsyninger. Ved Tøjhuset fik de våben. Det blev kaldt våbentøj dengang, og det gav navnet til bygningen og det senere Tøjhusmuseum, som i dag hedder krigsmuseet. Og så blev der provianteret ved Proviantgården. Det var også her skibene fik øl ombord, fra Det Kongelige Bryghus, der lå lige ved siden af. Der lå bygninger på alle fire sider af havnen, og der var en stor træport, så eventuelle spioner ikke kunne se hvad er foregik. Men skibene blev større, og kunne ikke være i havnen.
Havnen mistede efterhånden sin funktion, og i 1868 blev den tilkastet, og den lille park opstod i 1920. Rigsarkivet rykkede ind og i 1906 stod Det kongelige Bibliotek færdigt. I midten finder du et lille bassin, til minde om den gamle havn. Skulpturen kom først i 1999. I 2016 blev haven fuldstændigt overrendt da det blev et Pokemon Go Hotspot. Pludselig var her tusindvis af mennesker, der løb rundt og jagede Pokemons. Haven blev meget slidt af det, men heldigvis for haven døde Pokemon Go hurtigt igen. Bestil en spændende tur med Bo i Byen og lær mere om Københavns historie.
Hvorfor hedder det Vestergade?
Den hedder Vestergade fordi den gik fra den daværende Rådhusplads (i dag Gammeltorv), og til den vestlige port, som lå for enden af gaden, i dag er det på hjørnet af Vester Voldgade. I 1688 blev porten flyttet, så den lå der hvor Vesterbrogade endte i Halmtorvet (i dag Rådhuspladsen). Når man kom ind i København vestfra fra Vesterbrogade, så skulle man ind af Vestergade, for at komme ind til centrum. På hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde havde den hestetrukne diligence postvogn sin endestation, når den kom ind fra Roskilde, Køge eller Korsør. Så her lå mange små hoteller og gæstgiverier, som kunne betjene de mange besøgende til hovedstaden.
Efter bybranden i 1728, blev Frederiksborggade anlagt (Strøget), som en mere direkte vej fra Vesterport og til Gammeltorv. Men Vestergade bevarede sin store betydning, som vejen ind til midten af byen.
Det var her den 14-årige H. C. Andersen først lærte København at kende i 1819, da han kom ind i byen med 10 rigsdaler på lommen. Da den nye Hovedbanegård åbnede i 1911, flyttede mange hoteller til Vesterbro, hvor der var både billigere og mere plads.
I dag er Vestergade blevet til en partygade, med mange barer og diskoteker. Startede det med Krasnapolsky i 1980erne?
Bestil en spændende byvandring med Bo i Byen, og bliv meget klogere på Københavns Historie.
Billede fra Københavns Stadsarkiv