Vi skal tilbage til 1657, hvor Danmark var i krig med Sverige. Den danske kong Frederik III havde været så dum at udfordre den svenske kong Karl X Gustav, som var i Polen med sine tropper. I løbet af sommeren og efteråret brød den svenske konge op, og marcherede med sine tropper gennem det nuværende Tyskland, og erobrede hele Jylland, og fortsatte til Sjælland, og stod uden for Københavns porte.
Her oprettede de svenske tropper en lejr ved Brønshøj Torv, så de kunne belejre og udmatte københavnerne.
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659, prøvede de svenske tropper at indtage Købehavn. Først lavede de et skin angreb på Christianshavn. De københavnske forsvarere fik fat i en af deres stormstiger og målte den til 36 fod. Derfor vidste de at de skulle bryde hul i isen på voldgravene, så stigerne ikke kunne nå over. Hovedangrebet på den københavnske befæstning, fandt sted hvor voldene møder den nuværende Stormgade, dvs. lige bag det nuværende Rådhus. Hele natten blev der kæmpet, og Karl X Gustavs tropper prøvede også at indtage København ved Nyboder. Cirka 3000 svenske tropper mistede livet. Hvis det var lykkes havde vi sandsynligvis været svenskere i dag.
Dengang gik kystlinjen helt op til Stormgade, så der var kyst helt ind til Frederiksholms Kanal. Derefter blev kysten udvidet, så den gik længere øst på. Så blev der også plads til at bygge Prinsens Palæ, som oprindeligt blev bygget til Kronprins Frederik (V) i 1744. Det blev i 1849 overtaget af staten, og her blev der indrettet Nationalmuseum. En anden markant bygning er Københavns Museum, som tidligere var kommunens lejligheds henvisning. Efter voldenes fald blev Stormgade udvidet til at gå forbi Tivoli, og til Bernstoffsgade. Glyptoteket blev indviet i 1897.
Blog
Hvorfor hedder det Kigkurren?
Det er en ret kort vej der ligger på Islands Brygge. Ja faktisk er det nærmest en plads. Den er opkaldt efter en udkigspost, som blev brugt af militæret i forsvaret af København. Oprindeligt var der to Kigkurrer, den anden lå cirka der hvor Rysensteen Gymnasium ligger i dag, bag ved Dansk Arkitektur Center. Det militære formål var at der skulle alarmeres hvis fjendtlige skibe sejlede ind i havnen sydfra.
Som du kan se på kortet lå Kigkurren på Islands Brygge ikke der hvor den ligger i dag, men cirka 700 meter væk. Den oprindelige lå lidt syd for Langebro, omgivet af vand.
Det er lidt usikkert hvor ordet Kigkurre stammer fra, men der er en formodning om at det er kurv der er blevet sat op på en pæl. Nærmest som udkigsposten i en skibsmast – bare på land.
På den nuværende Kigkurre lå den tidligere Gøglerskole, – Akademiet for Utæmmet kreativitet (AFUK), inden den flyttede til Enghavevej.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Hvorfor hedder det Tømmergraven?
Tømmergravsgade ligger i dag bag ved Fisketorvet, på vej mod HC Ørstedsværket
Men i gamle dage lå den gamle Tømmergrav cirka der, hvor Politigården ligger i dag, og blev brugt til at opbevare tømmer, så det ikke gik i forrådnelse. Træ kan nemlig holde bedre i vand, da det er luftens ilt der får det til at rådne. Det startede med at der var tømmerplads, så de københavnske tømmermestre hver havde deres område. Jeg går ud fra at tømmeret blev sejlet ind, både fra Sverige / Finland og lokalt. Senere blev der etableret et bassin, så tømmeret kunne holde sig frisk. Det blev kaldt Tømmergraven.
Det var tømmer til det store bygge boom, der var i København i slutningen af 1800 tallet. Byen krævede plads, så området blev i 1910erne og 20erne inddraget til at bygge havn – Kalvebod Brygge – og til at bygge den nye politigård (1925) og de omkring liggende gader.
I stedet blev der etableret en ny tømmergrav syd for fisketorvet, på det der var kendt som Djævleøen. Der var også tømmergrave på Flådens Skibsværfter på Gammelholm og Nyholm.
Hvor lå Mayonnaise Kvarteret?
Det er øgenavn for en række små gader mellem Bremerhom og Holmens Kanal / Kongens Nytorv. Laksegade og Hummergade, udgjorde tilsammen Mayonnaise Kvarteret, som fik navnet da de alle var fra havet, og godt at spise med Mayonnaise til. Det var Journalisten og forfatteren Gustav Esmann, der lancerede navnet i slutningen af 1800 tallet.
Hummergade blev nedlagt i forbindelse med at Bremerholm gaden blev udvidet og omlagt i 1930erne. Udtrykket ”Fanden er løs i Laksegade”, stammer fra en usædvanlig historie: I september 1826, skete der en række mærkværdige hændelser: Der blev kastet, med kartofler, tørv, og pindebrænde mod husene og de forbipasserende. Ruder smadrede, og folk blev ramt så deres fine tøj blev snavset. Mysteriet vakte stor opstandelse, og der gik rygter om at Fanden var løs. Og udtrykket har overlevet helt ind til dag. Næsten 200 år senere.
I øvrigt var Mayonnaise kvarteret en del af af ”Minefeltet”, som gaderne kaldtes. Der var gang i den med mange værtshuse, bordeller og prostitution.
I dag er de fleste bygninger revet ned, og erstattet af nye stål, glas og beton huse. Ret kedeligt.
Hvor lå Skidenstræde?
Du kender nok ikke det københavnske gadenavn. Beboerne i gaden var meget utilfredse med navnet, så de bad Magistraten på Rådhuset om at ændre det. Beboerne havde et forslag til hvad gaden så skulle hedde. Derfor ændrede gaden i 1818 navn til Krystalgade, som lyder en del pænere end Skidenstræde. Det blev kaldt Skidenstræde fordi der, her lå en af byens render, hvor der ophobede sig alle former for affald. En rende var en fordybning der gik midt i gaden, og hvor alt affald blev smidt ned. Derfor stank der ofte helt vildt dårligt. Døde dyr, som katte hunde eller høns, rådden halm og hø, rester af grøntsager, vaskevand, blod fra slagtede dyr. Natpotten blev tømt i renden. Fluerne, maddikerne og rotterne havde gode tider.
Nogen steder blev der lagt brædder hen over renden, så man kunne passere tørskoet. Når der kom et skybrud, rensede det så ud i renden, og det hele blev skyllet ud i havet ved Frederiksholms Kanal. Herfra kunne det så ligge og flyde, indtil strømmen efterhånden førte det ud Øresund.
Krystalgade går fra Købmagergade til Nørregade, og rummer en række markante bygninger. Det gamle Daells varehus er i dag et af Københavns fineste (og dyreste) hoteller, nemlig Sankt Petri Hotel, opkaldt efter kirken der ligger overfor på Nørregade. Overfor ligger Københavns Universitet, med det gamle zoologiske museum. Hvis du har chancen, så prøv at komme ind og kig. Det er en superfed sal. Så er der Synagoen fra 1833, med politi / militær bevogtning 24 / 7, og så selvfølgelig hovedbiblioteket, i det gamle Daells Bolighus.
Hvorfor hedder der Fiolstræde?
En ret kort gade, der går fra Æggetorvet ved Nørreport til Studiestræde. Den har ikke noget med fiolen – violinen at gøre. I stedet er den opkaldt efter Violen, måske som en form for sarkastisk hentydning. Før der kom bebyggelse i 1500 tallet lå den på Rosengårdens jorde, og fungerede nærmest som losseplads, så derfor har der nok ikke duftet af violer.
I Fiolstræde ligger bagsiden af domkirken – Vor Frue Kirke, og en af byens første skoler, Metropolitanskolen, der siden flyttede til Nørrebro.
Universitets Biblioteket ligger også her. Købehavns Universitet ville gerne rydde bygningen og bruge den til noget andet, men den er erklæret bevaringsværdig, og må ikke have andet formål. Filostræde er stadig kendt for sine bog antikvariater, og der er stadig 4 tilbage. Måske er det et efterlevn efter at universitetet lå her. Så kunne de studerende købe bøger her?
I 1968 blev den lavet om til gågade.