• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Bo i Byen

Bo i Byen

Bestil en byvandring hos Bo-i-byen

  • Byvandringer
  • Blog
  • Kontakt
  • Om Bo i Byen

Blog

Hvorfor hedder det Sølvgade?

Der skulle have været mange flere gader, der var opkaldt efter mineraler, men det endte med denne ene. Oprindeligt gik den fra Adelgade til Nørre Voldgade, men den blev forlænget til Søerne efter at at Voldene blev nedlagt i 1850erne.
Hele kvarteret blev anlagt da København blev udvidet i første halvdel af 1800 tallet. Oprindeligt var den gamle bymur ved Gothersgade, men det blev udvidet til Nyboder og Kastellet, til det der kendtes som Ny København. Hele gadenettet blev planlagt i 1649. I modsætning til gaderne i det ældste København som snor sig, så er gaderne her lige i øst – vest og nord – syd retning.

På Sølvgade ligger der en række store markante bygninger. Statens Museum for kunst fra 1896 er selvfølgelig den mest dominerende, med de forskellige tilbygninger. Sølvgade kaserne er fra 1771, og blev i 1926 overtaget af De Danske Stats Baner (DSB) som i et forsøg på rejse penge p.gr. a. manglende statslige investeringer, solgte bygningerne i 2012 til studieboliger.
Den første Polytekniske læreanstalt oprettet af H.C. Ørsted lå her på hjørnet af Farimagsgade. Og så er der en skole – Sølvgade Skole – som var en af de første offentlige skoler. Endelig kan du også blive klog på geologi, ved at besøge det geologiske museum.
Du kan også blive meget klogere på København, ved at bestille en tur med Bo i Byen.

Bestil en byvandring med Bo i Byen

Hvorfor hedder det Blegdamsvej?

I TV- serien Riget snakker Lars von Trier om blegemændene der boede der hvor Riget ligger i dag. På Blegdamsvej. Og det er ganske rigtigt blegemændene der har givet navn til vejen der går fra Skt. Hans Torv på Nørrebro til Trianglen på Østerbro. Blegdamsvej går parallelt med Søerne, og mellem vejen og vandet lå der en række jordlodder der blev brugt til at vaske tøjet for de rige som boede i København inde bag voldene.
Der var 24 lodder som var cirka 50 X 150 meter. Nr. 1 lå ved Sankt Hansgade og nr. 24 ved Trianglen. Det er usikkert hvornår de stammer fra, men vi ved at de i 1661 fik ordre til at flytte fra den anden side af Søerne (Ved Kommunehospitalet og Kartoffelrækkerne), og over til Broerne.
Tøjet blev vasket og bleget, og ligget til at tørre i solen, og derfor blev det til Blegdamsvejen, der gik mellem dammene og Fælleden. Deraf navnet Blegdamsfælleden.
Langs den 1,4 km lange vej ligger der en række bygninger og institutioner:
Vi starter med Nørrebros første kirke – Sankt Johannes Kirken fra 1861. Overfor ligger fængslet fra 1848. Så kommer det nye Panum Instituttet, og på den anden side af Fredensgade kommer så Rigshospitalet, Niels Bohr Instituttet, Den tillukkede Frimureloge med de store søjler og det neoklassiske look, og derefter Røde Kors hovedkvarteret. Ved Trianglen ligger den gamle Sporvognsremise. De mange store institutioner på den nordvestlige side gør at der kun er 31 husnumre, mens der på den sydøstlige side med alle lejlighederne er 132 husnumre.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.

Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

Bestil en byvandring med Bo i Byen

Hvorfor hedder det Trommesalen?

En ret kort gade mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej ved Søerne. Før voldene faldt i 1850erne, lå der her et kvægtorv, med køb og salg af husdyr som heste, grise, køer og får. Det stammer helt tilbage fra 1671, og blev først nedlagt i 1859. Navnet kommer af at der blev slået på tromme for at signalere når markedet henholdsvis åbnede og lukkede.
Fordelen ved at ligge udenfor byens volde var, at der ikke skulle betales afgifter (acisse), før varerne passerede byens porte. Så uden for portene kunne der handles lystigt.
I 1870erne blev man mere bevidst om spredningen af kvægsygdomme, og den meget mere moderne Kødby blev anlagt ved det der i dag er Halmtorvet.
Trommesalen blev i 1950erne kendt for at huse en række gallerier, der solgte billeder kommercielt. Det blev kendt som trommesalskunst eller fiduskunst. I dag har Ikea overtaget den forretning. 😀

Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.

Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

Bestil en byvandring med Bo i Byen

Hvorfor hedder det Holmens Kanal?

Det er lidt mærkeligt med en gade midt i København, som hedder noget med Kanal. Hvorfor hedder den ikke Holmensgade?

Engang lå der en række små øer uden for Sjælland. En af dem har vi stadig, det er Slotsholmen hvor Christiansborg ligger. En anden var lå lidt længere mod nord, og blev kaldt Bremerholmen. Det smalle farvand mellem Sjælland og Bremerholmen blev fyldt op, og øen (eller Holmen) blev landfast med resten af København. Det var her flådens skibsværft lå, på det der i dag er kendt som Gammelholm. Men det var kun en del af vandet der blev fyldt op, så der var stadig en kanal mellem husene, som så var Holmens Kanal. I 1864 blev det besluttet at fylde kanalen op, sikkert bare med jord, affald og afføring.

På Holmens Kanal ligger Holmens Kirke, som bliver brugt af rige mennesker og kongelige. Flåde officerer, har også ret til at bruge kirken. Nationalbanken ligger her også sammen med bygningen med det skrækkelige navn ”Overformynderriget.” Og Danmarks største bank Den Danske Bank har sit hovedkvarter i Holmens Kanal. Der er også en statue af Niels Juel som var Admiral under svensker krigene. Mange ting på den store brede trafikåre i København.

Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.

Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

Hvorfor hedder det Dronning Louises Bro?

Hvorfor hedder det Dronning Louises Bro?

En af de mest trafikerede broer i København, i hvert fald når det kommer til cykler. Den er bygget i 1887 og tegnet af Wilhelm Dahlerup, som var en meget succesfuld arkitekt dengang. Den fik navn efter Christian IX´ kone – Dronning Louise, som var meget populær i befolkningen.
Før broen blev bygget, var der en ældre træbro, der gik lidt på tværs over Søerne. Den forbandt Gothergade med Nørrebrogade, og var kendt som Peblinge Broen. Det er uklart hvornår den første bro blev bygget, men man mener det er tilbage i 1500 tallet. Efterhånden blev det populært at have en landsted ude på Nørrebro. Og da Assistens kirkegården blev anlagt i 1761, blev trafikken stærkt forøget på grund af de mange begravelsestog der gik inde fra Nørreport, og ud til Kirkegården der lå på landet.
I 2010erne er broen blevet renoveret, og der er kommer mere plads til cykler og fodgængere, og så er det et perfekt sted at sidde og møde mennesker
Nå engelsktalende ser navnet tror de den hedder Doktor Louises Bro. 😉

Jarmers ruin udgraves 1877

Hvorfor hedder det Jarmers Plads?

Det kan vel dårligt nok kaldes en plads, men nærmere et stort trafikkryds med parkeringsplads. Årsagen til navnet er den lille ruin, der ligger midt i krydset. Ruinen hedder Jarmers tårn, og man mener den er fra omkring år 1500. Det er en del af den gamle bymur der omkransede København, inden voldene kom. Den blev en del af Helmers bastion, som den del af bymuren hed. Navnet kommer fra Jaromar, som var en vendisk (nordtysk) fyrste der i 1259 angreb København på det her sted.

Bymuren blev stående indtil 1607, hvor man byggede jordvolde i stedet for. De kunne bedre modstå en kanonkugle, og skulle ikke vedligeholdes på samme måde. Jarmers tårn og andre dele af bymuren blev begravet under jorden til voldene, og med tiden glemte man alt om den. Da voldene blev overflødige i anden halvdel 1800 tallet, begyndte man at fjerne dem, og så dukkede Jarmers Tårn frem igen. Det er den eneste rest af den gamle bymur, som vi stadig har, så det er vigtigt at passe på den.

Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.

Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

  • « Go to Previous Page
  • Go to page 1
  • Go to page 2
  • Go to page 3
  • Go to page 4
  • Interim pages omitted …
  • Go to page 7
  • Go to Next Page »

Copyright © 2025 Bo i Byen