
Den hedder Vestergade fordi den gik fra den daværende Rådhusplads (i dag Gammeltorv), og til den vestlige port, som lå for enden af gaden, i dag er det på hjørnet af Vester Voldgade. I 1688 blev porten flyttet, så den lå der hvor Vesterbrogade endte i Halmtorvet (i dag Rådhuspladsen). Når man kom ind i København vestfra fra Vesterbrogade, så skulle man ind af Vestergade, for at komme ind til centrum. På hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde havde den hestetrukne diligence postvogn sin endestation, når den kom ind fra Roskilde, Køge eller Korsør. Så her lå mange små hoteller og gæstgiverier, som kunne betjene de mange besøgende til hovedstaden.
Efter bybranden i 1728, blev Frederiksborggade anlagt (Strøget), som en mere direkte vej fra Vesterport og til Gammeltorv. Men Vestergade bevarede sin store betydning, som vejen ind til midten af byen.
Det var her den 14-årige H. C. Andersen først lærte København at kende i 1819, da han kom ind i byen med 10 rigsdaler på lommen. Da den nye Hovedbanegård åbnede i 1911, flyttede mange hoteller til Vesterbro, hvor der var både billigere og mere plads.
I dag er Vestergade blevet til en partygade, med mange barer og diskoteker. Startede det med Krasnapolsky i 1980erne?
Bestil en spændende byvandring med Bo i Byen, og bliv meget klogere på Københavns Historie.
Billede fra Københavns Stadsarkiv