Vi skal tilbage til 1657, hvor Danmark var i krig med Sverige. Den danske kong Frederik III havde været så dum at udfordre den svenske kong Karl X Gustav, som var i Polen med sine tropper. I løbet af sommeren og efteråret brød den svenske konge op, og marcherede med sine tropper gennem det nuværende Tyskland, og erobrede hele Jylland, og fortsatte til Sjælland, og stod uden for Københavns porte.
Her oprettede de svenske tropper en lejr ved Brønshøj Torv, så de kunne belejre og udmatte københavnerne.
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659, prøvede de svenske tropper at indtage Købehavn. Først lavede de et skin angreb på Christianshavn. De københavnske forsvarere fik fat i en af deres stormstiger og målte den til 36 fod. Derfor vidste de at de skulle bryde hul i isen på voldgravene, så stigerne ikke kunne nå over. Hovedangrebet på den københavnske befæstning, fandt sted hvor voldene møder den nuværende Stormgade, dvs. lige bag det nuværende Rådhus. Hele natten blev der kæmpet, og Karl X Gustavs tropper prøvede også at indtage København ved Nyboder. Cirka 3000 svenske tropper mistede livet. Hvis det var lykkes havde vi sandsynligvis været svenskere i dag.
Dengang gik kystlinjen helt op til Stormgade, så der var kyst helt ind til Frederiksholms Kanal. Derefter blev kysten udvidet, så den gik længere øst på. Så blev der også plads til at bygge Prinsens Palæ, som oprindeligt blev bygget til Kronprins Frederik (V) i 1744. Det blev i 1849 overtaget af staten, og her blev der indrettet Nationalmuseum. En anden markant bygning er Københavns Museum, som tidligere var kommunens lejligheds henvisning. Efter voldenes fald blev Stormgade udvidet til at gå forbi Tivoli, og til Bernstoffsgade. Glyptoteket blev indviet i 1897.