Det kan vel dårligt nok kaldes en plads, men nærmere et stort trafikkryds med parkeringsplads. Årsagen til navnet er den lille ruin, der ligger midt i krydset. Ruinen hedder Jarmers tårn, og man mener den er fra omkring år 1500. Det er en del af den gamle bymur der omkransede København, inden voldene kom. Den blev en del af Helmers bastion, som den del af bymuren hed. Navnet kommer fra Jaromar, som var en vendisk (nordtysk) fyrste der i 1259 angreb København på det her sted.
Bymuren blev stående indtil 1607, hvor man byggede jordvolde i stedet for. De kunne bedre modstå en kanonkugle, og skulle ikke vedligeholdes på samme måde. Jarmers tårn og andre dele af bymuren blev begravet under jorden til voldene, og med tiden glemte man alt om den. Da voldene blev overflødige i anden halvdel 1800 tallet, begyndte man at fjerne dem, og så dukkede Jarmers Tårn frem igen. Det er den eneste rest af den gamle bymur, som vi stadig har, så det er vigtigt at passe på den.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.