Pladsen er opkaldt, efter en ejendom der lå her tilbage fra slutningen af 1600-tallet, som en gammel teglgård, dvs. et teglværk, som har udnyttet den gode ler jord, til at producere mursten til København. Gården havde Blåglaserede tagsten, og derfor fik den navnet Blågård.
Det udvikler sig til et lyssted, som ligger uden for byen. I 1706 køber Frederik IV´s bror, Prins Carl stedet, og det forbliver på kongelige og adelige hænder indtil 1777 hvor det sælges som klædefabrik. Blågården brænder i 1823, og da byggeriet bliver frigjort i 1850erne bliver Blågårdgade anlagt. Der hvor pladsen er i dag bliver et jernstøberi anlagt af Anker Heegaard i 1823. Fabrikken lå ret dårligt placeret midt i et voksende beboelses kvarter. Den blev drevet af kulfyrede dampmaskiner, og filtre på skorstene var en ukendt ting på den tid. Så tagene omkring Blågårds Plads blev sorte af kulstøvet fra fabrikken.
I 1889 flytter jernstøberiet, og den nuværende Blågaards Plads bliver anlagt. Pladsen får sit nuværende udseende efter 1913 hvor kommunen vedtog den forsænkede plads med granitfigurerne af Kai Nielsen. Derved blev det perfekt til datidens og nutidens folkemøder
I dag er det et godt hænge ud sted, og dejligt at drikke øl på Kroteket.