
En af Københavns mest centrale pladser, og også det dyreste sted i byen at leje et butikslokale. Navnet kendes tilbage fra 1472, og stammer fra at det var her Amagerbønderne kom ind og solgte deres varer til byens beboere. Så det var byens Grønttorv. De skulle sejles over havnen, da Christianshavn og Knippelsbro ikke var anlagt endnu, så der var 800 – 1000 meter åbent vand. I 1868 flyttede salget af grønt til Christianshavns Torv, og senere ud til Israels Plads.
I 1894 kom storkespringvandet til. Det var ikke særlig populært, og blev gjort til grin i pressen. Det sprøjtede på folk der gik forbi. Så blev det tømt for vand, men så brugte folk kummen som skraldespand. Så var det alligevel bedre at der blev fyldt vand i igen. I 1950erne begyndte jordmødrene at danse springvandet, når de var færdig uddannede.
Så blev det samlingssted for hippierne, og det kunne politiet ikke li´ , så Cæsar skrev en sang om det.
De underjordisk lokummer åbnede i 1902, og var de første i København. De står stadig som ved indvielsen, og hvis du går derned, så smid en mønt.
Brolægningen på pladsen er skide flot, og af kunstneren Bjørn Nørgaard. Men det giver også pladsen et mere mondænt præg.
Book en spændende tur med Bo i Byen og lær mere om din by.