Du kender nok ikke det københavnske gadenavn. Beboerne i gaden var meget utilfredse med navnet, så de bad Magistraten på Rådhuset om at ændre det. Beboerne havde et forslag til hvad gaden så skulle hedde. Derfor ændrede gaden i 1818 navn til Krystalgade, som lyder en del pænere end Skidenstræde. Det blev kaldt Skidenstræde fordi der, her lå en af byens render, hvor der ophobede sig alle former for affald. En rende var en fordybning der gik midt i gaden, og hvor alt affald blev smidt ned. Derfor stank der ofte helt vildt dårligt. Døde dyr, som katte hunde eller høns, rådden halm og hø, rester af grøntsager, vaskevand, blod fra slagtede dyr. Natpotten blev tømt i renden. Fluerne, maddikerne og rotterne havde gode tider.
Nogen steder blev der lagt brædder hen over renden, så man kunne passere tørskoet. Når der kom et skybrud, rensede det så ud i renden, og det hele blev skyllet ud i havet ved Frederiksholms Kanal. Herfra kunne det så ligge og flyde, indtil strømmen efterhånden førte det ud Øresund.
Krystalgade går fra Købmagergade til Nørregade, og rummer en række markante bygninger. Det gamle Daells varehus er i dag et af Københavns fineste (og dyreste) hoteller, nemlig Sankt Petri Hotel, opkaldt efter kirken der ligger overfor på Nørregade. Overfor ligger Københavns Universitet, med det gamle zoologiske museum. Hvis du har chancen, så prøv at komme ind og kig. Det er en superfed sal. Så er der Synagoen fra 1833, med politi / militær bevogtning 24 / 7, og så selvfølgelig hovedbiblioteket, i det gamle Daells Bolighus.