En af de mest trafikerede broer i København, i hvert fald når det kommer til cykler. Den er bygget i 1887 og tegnet af Wilhelm Dahlerup, som var en meget succesfuld arkitekt dengang. Den fik navn efter Christian IX´ kone – Dronning Louise, som var meget populær i befolkningen.
Før broen blev bygget, var der en ældre træbro, der gik lidt på tværs over Søerne. Den forbandt Gothergade med Nørrebrogade, og var kendt som Peblinge Broen. Det er uklart hvornår den første bro blev bygget, men man mener det er tilbage i 1500 tallet. Efterhånden blev det populært at have en landsted ude på Nørrebro. Og da Assistens kirkegården blev anlagt i 1761, blev trafikken stærkt forøget på grund af de mange begravelsestog der gik inde fra Nørreport, og ud til Kirkegården der lå på landet.
I 2010erne er broen blevet renoveret, og der er kommer mere plads til cykler og fodgængere, og så er det et perfekt sted at sidde og møde mennesker
Nå engelsktalende ser navnet tror de den hedder Doktor Louises Bro. 😉
Uncategorized
Hvorfor hedder det Jarmers Plads?
Det kan vel dårligt nok kaldes en plads, men nærmere et stort trafikkryds med parkeringsplads. Årsagen til navnet er den lille ruin, der ligger midt i krydset. Ruinen hedder Jarmers tårn, og man mener den er fra omkring år 1500. Det er en del af den gamle bymur der omkransede København, inden voldene kom. Den blev en del af Helmers bastion, som den del af bymuren hed. Navnet kommer fra Jaromar, som var en vendisk (nordtysk) fyrste der i 1259 angreb København på det her sted.
Bymuren blev stående indtil 1607, hvor man byggede jordvolde i stedet for. De kunne bedre modstå en kanonkugle, og skulle ikke vedligeholdes på samme måde. Jarmers tårn og andre dele af bymuren blev begravet under jorden til voldene, og med tiden glemte man alt om den. Da voldene blev overflødige i anden halvdel 1800 tallet, begyndte man at fjerne dem, og så dukkede Jarmers Tårn frem igen. Det er den eneste rest af den gamle bymur, som vi stadig har, så det er vigtigt at passe på den.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.
Hvorfor hedder det Brumleby?
Det oprindelige navn var ”De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser”. Det officielle navn var Lægeforeningens boliger, men i 1984 blev det officielle navn ændret til Brumleby. Man mener at det var fordi det ved byggeriet i 1853 – 57 lå lige op af Østre Fælled, hvor kvæget gik og ”brummede”.
Brumleby blev etableret efter kolera epidemien i 1852, hvor over 5.000 københavnere døde af den frygtede sygdom. Indtil da boede 90% af københavnerne inde bag volden. Men med Enevældens fald og grundloven i 1849, blev det besluttet at åbne byen op. Og det blev tilladt at opføre større byggerier uden for voldene.
Lægeforeningen samlede penge sammen, så de fattigste kunne komme ud af byens slum og bo under sundere forhold. I første omgang blev der bygget 240 1-værelses lejligheder, hvor der boede cirka 900 mennesker. I anden omgang i 1866 – 72 blev der bygget 300 yderligere boliger, så der var 550 boliger der rummede 2500 beboere. Det blev betragtet som luksus i forhold til de trange forhold inde bag volden.
Brumleby blev ved med at være for de fattige indtil Københavns Kommune i 2002, solgte en del til beboerne som andelsboliger. Den almene boligforening KAB udlejer dog en del af boligerne. Men ventelisten er Laaaaaaannnnnnng.
Hvor lå Larsens Plads?
Den eksisterer ikke mere, men lå der hvor Amaliehaven ligger i dag. Den er opkaldt efter skibsreder Lars Larsen (1758 – 1844). Han var den næststørste skibsreder i Danmark med 14 skibe på havene.
Han var heldig og få plads til skibene lige ved Amalienborg. På det tidspunkt i starten af 1800 tallet, var Københavns havn meget trafikeret, og det var også her at dampskibene blev introduceret på verdenshavene.
Det var både fragtskibe og passager skibe, som lagde til ved havnen. Island, og De Vestindiske Øer var stadig under den danske konge, og de danske skibsredere havde kronede dage.
Ligesom i resten af havnen var der på Larsens Plads pakhuse, og plads til hestekærre, som senere blev erstattet af lastbiler. Det var også herfra at de store Amerika Dampere sejlede fra, med passagerer der søgte rigdom og lykke som udvandrere fra Danmark
Men i 1970erne blev havnen for lille til de stadigt større skibe, og aktiviteterne rykke til Nordhavn. AP Møller ville gerne smiske for Kongehuset, og opkøbte arealet for at lave Amalieparken, som åbnede i 1983. Det er mest en pyntepark til borgerskabet, og den bliver faktisk ikke brugt.
Bestil en spændende tur med Bo i Byen, og bliv klogere på din hovedstad.
Hvorfor hedder det Gothersgade?
Gothersgade er opkaldt efter den svenske Ø Gotland. Tidligere var den danske regent også konge for Gotherne og Venderne, på trods af at Gotland og Venderen ikke har været under dansk herredømme i mange hundrede år. Sammenlignet med de andre gader i indre by, er den ret ung. Den blev først anlagt i 1647, da København blev udvidet med Frederiksstaden, og den Østre Vold og Voldgrav blev nedlagt. Før det lå byen på den indre side, men Christian IV udvide byen til Kastellet, og så blev den gamle vold nedlagt og Gothersgade anlagt. Så Gothersgade gik fra Kongens Nytorv og forbi Kongens have til Øster Voldgade.
I 1850erne og 60erne blev voldene endelig nedlagt, og gaden blev forlænget forbi Nørreport og ned til Søerne.
Udover Rosenborg og kasernen ligger Filminstituttet og VUC i gaden. De ligger der hvor Store og Lille Brøndstræde lå. De blev saneret i 1930erne, da det simpelthen var for dårlig kvalitet.
Bestil en spændende tur med Bo i Byen, og bliv klogere på din hovedstad.
Hvorfor hedder det Halmtorvet?
Det er jo ikke så svært at gætte sig til oprindelsen af navnet på Halmtorvet på Vesterbro. Men det er et ret nyt navn for pladsen – tidligere hed den Ny Stormgade, (Eller Stormgade forlængelse) men i 1897, flyttede Halmtorvet fra den nuværende Rådhusplads ud på Vesterbro, og så flyttede navnet med, og fik det officielle navn Ny Halmtorvet. Det var hele strækningen af Sønder Boulevard fra Enghavevej indtil Tivoli der blev kaldt Ny Stormgade. Men da Torvet skiftede navn, fik resten af Ny Stormgade navnet Sønder Boulevard. (Som et supplement til Vestre Boulevard – den nuværende HC Andersens Boulevard)
Halmtorvet lå lige ud for Den Brune Kødby (Kvægtorvet), hvor dyrene blev slagtet, så det var en nærliggende placering. Det var ikke kun dyrefoder og strøelse der blev handlet her. Halm var også indholdet i dyner og madrasser.
Omkring 2. verdenskrig stoppede handlen med halm , mens Kødbyen stadig dominerede området på Vesterbro. Vestre Gasværk lå for enden af Gasværksvej, men blev nedlagt i 1927 og så blev den Hvide Kødby bygget.
I 1960erne kom prostitutionen til området, og Halmtorvet fik sammen med Istedgade et ry som stedet hvor der var bordeller og Pornoshops. Og så kom heroinen til området, som gjorde at junkierne også hang ud.
Med renovering efter år 2000 skete der noget helt andet. Prostitutionen blev fortrængt til Skelbækgade, og junkierne fik deres eget fixested i Kødbyen. I dag er Halmtorvet og Kødbyen blevet gentrificeret og gjort pænt, og der er intet andet end navnet tilbage.