Vi skal tilbage til 1657, hvor Danmark var i krig med Sverige. Den danske kong Frederik III havde været så dum at udfordre den svenske kong Karl X Gustav, som var i Polen med sine tropper. I løbet af sommeren og efteråret brød den svenske konge op, og marcherede med sine tropper gennem det nuværende Tyskland, og erobrede hele Jylland, og fortsatte til Sjælland, og stod uden for Københavns porte.
Her oprettede de svenske tropper en lejr ved Brønshøj Torv, så de kunne belejre og udmatte københavnerne.
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659, prøvede de svenske tropper at indtage Købehavn. Først lavede de et skin angreb på Christianshavn. De københavnske forsvarere fik fat i en af deres stormstiger og målte den til 36 fod. Derfor vidste de at de skulle bryde hul i isen på voldgravene, så stigerne ikke kunne nå over. Hovedangrebet på den københavnske befæstning, fandt sted hvor voldene møder den nuværende Stormgade, dvs. lige bag det nuværende Rådhus. Hele natten blev der kæmpet, og Karl X Gustavs tropper prøvede også at indtage København ved Nyboder. Cirka 3000 svenske tropper mistede livet. Hvis det var lykkes havde vi sandsynligvis været svenskere i dag.
Dengang gik kystlinjen helt op til Stormgade, så der var kyst helt ind til Frederiksholms Kanal. Derefter blev kysten udvidet, så den gik længere øst på. Så blev der også plads til at bygge Prinsens Palæ, som oprindeligt blev bygget til Kronprins Frederik (V) i 1744. Det blev i 1849 overtaget af staten, og her blev der indrettet Nationalmuseum. En anden markant bygning er Københavns Museum, som tidligere var kommunens lejligheds henvisning. Efter voldenes fald blev Stormgade udvidet til at gå forbi Tivoli, og til Bernstoffsgade. Glyptoteket blev indviet i 1897.
Uncategorized
Hvorfor hedder det Kigkurren?
Det er en ret kort vej der ligger på Islands Brygge. Ja faktisk er det nærmest en plads. Den er opkaldt efter en udkigspost, som blev brugt af militæret i forsvaret af København. Oprindeligt var der to Kigkurrer, den anden lå cirka der hvor Rysensteen Gymnasium ligger i dag, bag ved Dansk Arkitektur Center. Det militære formål var at der skulle alarmeres hvis fjendtlige skibe sejlede ind i havnen sydfra.
Som du kan se på kortet lå Kigkurren på Islands Brygge ikke der hvor den ligger i dag, men cirka 700 meter væk. Den oprindelige lå lidt syd for Langebro, omgivet af vand.
Det er lidt usikkert hvor ordet Kigkurre stammer fra, men der er en formodning om at det er kurv der er blevet sat op på en pæl. Nærmest som udkigsposten i en skibsmast – bare på land.
På den nuværende Kigkurre lå den tidligere Gøglerskole, – Akademiet for Utæmmet kreativitet (AFUK), inden den flyttede til Enghavevej.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Hvorfor hedder det Sølvgade?
Der skulle have været mange flere gader, der var opkaldt efter mineraler, men det endte med denne ene. Oprindeligt gik den fra Adelgade til Nørre Voldgade, men den blev forlænget til Søerne efter at at Voldene blev nedlagt i 1850erne.
Hele kvarteret blev anlagt da København blev udvidet i første halvdel af 1800 tallet. Oprindeligt var den gamle bymur ved Gothersgade, men det blev udvidet til Nyboder og Kastellet, til det der kendtes som Ny København. Hele gadenettet blev planlagt i 1649. I modsætning til gaderne i det ældste København som snor sig, så er gaderne her lige i øst – vest og nord – syd retning.
På Sølvgade ligger der en række store markante bygninger. Statens Museum for kunst fra 1896 er selvfølgelig den mest dominerende, med de forskellige tilbygninger. Sølvgade kaserne er fra 1771, og blev i 1926 overtaget af De Danske Stats Baner (DSB) som i et forsøg på rejse penge p.gr. a. manglende statslige investeringer, solgte bygningerne i 2012 til studieboliger.
Den første Polytekniske læreanstalt oprettet af H.C. Ørsted lå her på hjørnet af Farimagsgade. Og så er der en skole – Sølvgade Skole – som var en af de første offentlige skoler. Endelig kan du også blive klog på geologi, ved at besøge det geologiske museum.
Du kan også blive meget klogere på København, ved at bestille en tur med Bo i Byen.
Hvorfor hedder det Blegdamsvej?
I TV- serien Riget snakker Lars von Trier om blegemændene der boede der hvor Riget ligger i dag. På Blegdamsvej. Og det er ganske rigtigt blegemændene der har givet navn til vejen der går fra Skt. Hans Torv på Nørrebro til Trianglen på Østerbro. Blegdamsvej går parallelt med Søerne, og mellem vejen og vandet lå der en række jordlodder der blev brugt til at vaske tøjet for de rige som boede i København inde bag voldene.
Der var 24 lodder som var cirka 50 X 150 meter. Nr. 1 lå ved Sankt Hansgade og nr. 24 ved Trianglen. Det er usikkert hvornår de stammer fra, men vi ved at de i 1661 fik ordre til at flytte fra den anden side af Søerne (Ved Kommunehospitalet og Kartoffelrækkerne), og over til Broerne.
Tøjet blev vasket og bleget, og ligget til at tørre i solen, og derfor blev det til Blegdamsvejen, der gik mellem dammene og Fælleden. Deraf navnet Blegdamsfælleden.
Langs den 1,4 km lange vej ligger der en række bygninger og institutioner:
Vi starter med Nørrebros første kirke – Sankt Johannes Kirken fra 1861. Overfor ligger fængslet fra 1848. Så kommer det nye Panum Instituttet, og på den anden side af Fredensgade kommer så Rigshospitalet, Niels Bohr Instituttet, Den tillukkede Frimureloge med de store søjler og det neoklassiske look, og derefter Røde Kors hovedkvarteret. Ved Trianglen ligger den gamle Sporvognsremise. De mange store institutioner på den nordvestlige side gør at der kun er 31 husnumre, mens der på den sydøstlige side med alle lejlighederne er 132 husnumre.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.
Hvorfor hedder det Trommesalen?
En ret kort gade mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej ved Søerne. Før voldene faldt i 1850erne, lå der her et kvægtorv, med køb og salg af husdyr som heste, grise, køer og får. Det stammer helt tilbage fra 1671, og blev først nedlagt i 1859. Navnet kommer af at der blev slået på tromme for at signalere når markedet henholdsvis åbnede og lukkede.
Fordelen ved at ligge udenfor byens volde var, at der ikke skulle betales afgifter (acisse), før varerne passerede byens porte. Så uden for portene kunne der handles lystigt.
I 1870erne blev man mere bevidst om spredningen af kvægsygdomme, og den meget mere moderne Kødby blev anlagt ved det der i dag er Halmtorvet.
Trommesalen blev i 1950erne kendt for at huse en række gallerier, der solgte billeder kommercielt. Det blev kendt som trommesalskunst eller fiduskunst. I dag har Ikea overtaget den forretning. 😀
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.
Hvorfor hedder det Holmens Kanal?
Det er lidt mærkeligt med en gade midt i København, som hedder noget med Kanal. Hvorfor hedder den ikke Holmensgade?
Engang lå der en række små øer uden for Sjælland. En af dem har vi stadig, det er Slotsholmen hvor Christiansborg ligger. En anden var lå lidt længere mod nord, og blev kaldt Bremerholmen. Det smalle farvand mellem Sjælland og Bremerholmen blev fyldt op, og øen (eller Holmen) blev landfast med resten af København. Det var her flådens skibsværft lå, på det der i dag er kendt som Gammelholm. Men det var kun en del af vandet der blev fyldt op, så der var stadig en kanal mellem husene, som så var Holmens Kanal. I 1864 blev det besluttet at fylde kanalen op, sikkert bare med jord, affald og afføring.
På Holmens Kanal ligger Holmens Kirke, som bliver brugt af rige mennesker og kongelige. Flåde officerer, har også ret til at bruge kirken. Nationalbanken ligger her også sammen med bygningen med det skrækkelige navn ”Overformynderriget.” Og Danmarks største bank Den Danske Bank har sit hovedkvarter i Holmens Kanal. Der er også en statue af Niels Juel som var Admiral under svensker krigene. Mange ting på den store brede trafikåre i København.
Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.