• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Bo i Byen

Bo i Byen

Bestil en byvandring hos Bo-i-byen

  • Byvandringer
  • Blog
  • Kontakt
  • Om Bo i Byen

Bustur

Hvorfor hedder det Kigkurren?

Det er en ret kort vej der ligger på Islands Brygge. Ja faktisk er det nærmest en plads. Den er opkaldt efter en udkigspost, som blev brugt af militæret i forsvaret af København. Oprindeligt var der to Kigkurrer, den anden lå cirka der hvor Rysensteen Gymnasium ligger i dag, bag ved Dansk Arkitektur Center. Det militære formål var at der skulle alarmeres hvis fjendtlige skibe sejlede ind i havnen sydfra.
Som du kan se på kortet lå Kigkurren på Islands Brygge ikke der hvor den ligger i dag, men cirka 700 meter væk. Den oprindelige lå lidt syd for Langebro, omgivet af vand.
Det er lidt usikkert hvor ordet Kigkurre stammer fra, men der er en formodning om at det er kurv der er blevet sat op på en pæl. Nærmest som udkigsposten i en skibsmast – bare på land.
På den nuværende Kigkurre lå den tidligere Gøglerskole, – Akademiet for Utæmmet kreativitet (AFUK), inden den flyttede til Enghavevej.

Billeder fra Københavns Stadsarkiv og kort fra historisk Atlas.

Hvorfor hedder det Tømmergraven?

Tømmergravsgade ligger i dag bag ved Fisketorvet, på vej mod HC Ørstedsværket

Men i gamle dage lå den gamle Tømmergrav cirka der, hvor Politigården ligger i dag, og blev brugt til at opbevare tømmer, så det ikke gik i forrådnelse. Træ kan nemlig holde bedre i vand, da det er luftens ilt der får det til at rådne. Det startede med at der var tømmerplads, så de københavnske tømmermestre hver havde deres område. Jeg går ud fra at tømmeret blev sejlet ind, både fra Sverige / Finland og lokalt. Senere blev der etableret et bassin, så tømmeret kunne holde sig frisk. Det blev kaldt Tømmergraven.
Det var tømmer til det store bygge boom, der var i København i slutningen af 1800 tallet. Byen krævede plads, så området blev i 1910erne og 20erne inddraget til at bygge havn – Kalvebod Brygge – og til at bygge den nye politigård (1925) og de omkring liggende gader.
I stedet blev der etableret en ny tømmergrav syd for fisketorvet, på det der var kendt som Djævleøen. Der var også tømmergrave på Flådens Skibsværfter på Gammelholm og Nyholm.

Book en byvandring med Bo i Byen

Byvandring for gymnasieklasser

Skal din klasse på ekskursion til København, og mangler i en lokalkendt guide?

Bo i Byen tilbyder ture for gymnasieklasser enten til fods, på cykel eller i bus. Med en uddannelse som by og social geograf, og 10 års erfaring som guide i København, kan jeg give klassen et godt overblik over Københavns udvikling både socialt, historisk, geografisk og samfundsfagligt. Både den tidligste historie og den nyeste udvikling kan blive behandlet under turene.

Til fods er turene begrænset til bydele, som Indre Nørrebro, Østerbro eller Indre by (City).
På cykel kan der dækkes flere bydele, som Københavns Havn, Ørestaden, eller Vesterbro med Carlsberg byen.
På busturene kan vi f.eks. tage Amager, Vestegnen, Strandvejen med Gentofte, Lyngby og Rudersdal Kommune. Jeg har kontakt til et busselskab, og kan stå for alt det praktiske.

Kontakt mig for yderligere information om detaljerede turbeskrivelser, priser, transportformer mv.
Billede fra Københavns Stadsarkiv – uden rettigheder

arkitektur byvanding med Bo i Byen

Byvandring om Arkitektur og byplanlægning

København vokser utroligt meget, og det kræver, at der bliver bygget og planlagt, så byen kan rumme alle de nye mennesker. På turen oplever vi ny arkitektur og planlægning, ser på hvad der fungerer, og ikke fungerer – med et kærligt og kritisk blik. Selv for de københavnere, der har boet her i mange år kan det være svært at følge med i alle de nye bydele. Kan laves både som gåtur (med offentlig transport), cykeltur, eller som bustur.
Minimum pris 1.500 kr.

Copyright © 2025 Bo i Byen